Lidt om mig

Vægttab og livsstilsændring”

– Jeg er med dig hele vejen, fra skepsis til succes

Har du et par ekstra og genstridige kilo ? Måske er du blevet mor ? Måske mangler du en sparringspartner, der kan hjælpe dig med at nå dét vægttab, som du ønsker; skruet sammen således at det passer til DIN hverdag med familie, arbejde og sociale arrangementer ? Vægttab, livsstilsændringer og kostomlægning kræver overskud – det kræver blod, sved og et godt gå-på-mod – og som oftest er det langt nemmere og sandsynligheden for succes er langt bedre med en person at sparre med.

Hos mig får du et professionelt onlineforløb, alt sammen pakket lækkert ind i en super professionel app. Du får vejledning, lagt et træningsprogram skræddersyet til din krop, din form og eventuelle skader. Vi sætter mål, delmål og tidsfrist på, følger op, sætter nye mål når de første er nået. Al udvikling og alle fremskridt tager vi selvfølgelig med i vores videre samarbejde, og vi tilpasser niveauet i takt med at det udvikler sig.

Via app’en, som du downloader, får du din personlige platform med opskrifter, vejledning i kost og kostomlægning, ugentlige opfølgninger med mål (omkredsmål), vægt og en status på, om vi holder gejsten og motivationen oppe. Alt sammen har du med dig hele tiden på din telefon.

Kroppen kan se og føles anderledes end tidligere. Det kan der være mange grund til – graviditet, fødsel, sportsskade eller måske traumer. Fællesnævneren for ligegyldig hvilken af disse kategorier du føler dig en del af er, at det har sat dig i en situation, hvor du ønsker noget andet, og mest af alt færre kilo på vægten og mere sparring/coaching.

Kost, søvn og motion er meget afgørende for, at vi giver kroppen de optimale betingelser for at opnå vægttab og en stærkere krop med et gladere sind. Et godt samliv – og det at du har det godt med dig selv, kan desuden være medvirkende til, at du nemmere kan lære at leve og tackle de forandringer og udfordringer, du oplever.

Der kan opstå en masse tvivl og spørgsmål: Kan jeg få passet det hele ind i min hverdag? Hvordan taber jeg mig effektivt og holder fast i vægttabet ? Jeg ønsker inderligt at få noget hjælp, men jeg ønsker inderligt ikke at betale en formue for det.

Jeg vil rigtig gerne gøre op med fordommene og opfattelsen af, at online coaching er upersonligt. Det er og vil altid være min ypperste opgave, at bevise det modsatte. Mange er af den opfattelse, at det netop er upersonligt og der følger en masse fordomme med, når det foregår online. De fleste af os har qua Covid19 opdaget at rigtige mange emner fra vores hverdag rent faktisk og med succes, kan flyttes til en online platform. Fordelene er mange; du kan logge på når det passer dig, du kan logge på om du er hjemme, på arbejde eller på ferie, og du kan altid via app’en stille spørgsmål og dele de frustrationer eller udfordringer , som du møder på din vej.

Forandring tager tid og kræver vilje, men stilstand varer for evigt.

 

Lidt om mig”

Mit navn er Caroline Wolf. Jeg er uddannet fysioterapeut, personlig træner, coach og vægttabskonsulent. Desuden er jeg selv mor, og tog 22 kg på under min graviditet. Jeg har derfor selv stået i en situation, hvor jeg ikke var hverken særlig glad for eller tilfreds med min krop. Jeg har dyrket sport indenfor langdistance discipliner på højt plan. Jeg har haft skader, der har holdt mig fra mit ønskede aktivitetsniveau, og jeg har som alle andre også flere gange haft udfordringer med at holde motivationen. Mine erfaringer med ovennævnte bruger jeg hver eneste dag i mit arbejde.

For mig er der ikke noget mere livsbekræftende end at hjælpe andre med at opnå det, de drømmer om.
At få det, der kan virke umuligt til at blive muligt og blive til virkelighed. Jeg har været med til at ændre andres liv totalt og skabe kæmpe forandringer – og det rører mig dybt hver eneste gang !

Min målsætning tager udgangspunkt i dig, dine behov, dine ønsker og dine ambitioner.

Lad os bare indse, at kroppen ændrer sig i takt med at vores livssituationer ændrer sig.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig tilbage til følelsen af at “være hjemme” og føle dig tilpas i din krop.

Når du erstatter “skal” med “vil”, så bliver “kan” meget lettere ! (Mark Anthony)