Udtalelser

“Jeg var igennem et 12-ugers forløb med Caroline, der var bygget op om en nem og overskuelig madplan og et realistisk (dog altid udfordrende) ugeprogram for træningen. Den personlige træning var ugens højdepunkt, hvor man hver gang fik rykket ved ens fysiske grænser – og samtidig fik øget motivation til at give den mere gas. Caroline har en evne til at få en til at arbejde hårdt, imens man smiler fra øre til øre. Og det er en kombi, der giver hurtige og synlige resultater.”

– Sanne 33 år.

“At træne hos Caroline er ganske enkelt det bedste, jeg har gjort for mig selv !. Caroline er først og fremmest et karismatisk og inspirerende menneske, dernæst en benhård træner, der presser tilpas på og sikrer synlige resultater. Hun har lyttet opmærksomt, når jeg har fortalt om mine mål og ønsker. Jeg er blevet udfordret og har fået indsigt i, hvor meget jeg faktisk er i stand til at præstere fysisk og mentalt. Vigtigst af alt har hun inspireret mig og motiveret mig på en måde, der har forandret mit syn på træning og på mig selv. Caroline har hjulpet mig med at opnå et vægttab, der har sparket døren ind til en ny livsstil. Jeg kan varmt anbefale personlig træning hos Caroline. Hvis du overvejer det, så spring ud i det.”

– Maria 28 år.

“En grundlæggende forståelse af min fysik og mit temperament, har resulteret i træning, som giver mening for mig. Derfor resultater. Derfor glæde (hjulpet godt på vej af Carolines meget smittende latter). Jeg slipper ikke for at blive forpustet, svede og skære tænder, men jeg har sluppet den overvældende trang til at blive hjemme.”

– Mai 43 år.

“Jeg har trænet fysisk hårdt i over 20 år, men aldrig har jeg været så fysisk stærk. Min træning har aldrig været mere effektiv og synlig som nu, og mine rygsmerter er forsvundet. Caroline er utrolig engageret til alle timer og altid velforberedt. Jeg har fundet timerne med Caroline så effektive, at jeg kan træne mindre end før, og dog med endnu bedre resultat. Caroline og jeg har et livslangt forhold – hun ved det bare ikke endnu.”

– Dorthe 46 år.

“Jeg har haft Caroline som træner i 1½ år og kan varmt anbefale hende. Træningen har været veltilrettelagt, afvekslende, motiverende, social og tilpasset. Jeg har døjet med rygproblemer, og Caroline har i kraft af sin faglighed nemt kunnet foreslå andre øvelser, jeg kunne lave i stedet. Hun har desuden også kunnet svare på alskens spørgsmål om skader og forebyggelse. En virkelig veluddannet og dygtig træner, der kan sit håndværk.”

– Ebbe, 32 år.